Et kræftforløb, fra man modtager diagnosen, at man har kræft, og til man er færdigbehandlet på sygehuset, forløber over ca. et år. Et forløb, som ofte indebærer operation, kemo- og strålebehandling. Et forløb som ændrer kroppen markant for altid. Tab af muskelmasse, nedsat kondition, balance, koncentrationsevne og hukommelse samt svækket immunforsvar, smerte, depression, overvægt og træthed er nogle få eksempler fra den lange liste af senfølger.
Årsag til senfølger
1. Kirurgi: 42% har kroniske smerter efter mastektomi.
Kirurgi/operation giver øget risiko for, at nervebaner, bindevæv og muskulatur bliver beskadiget samt dannelse af
arvæv i operationsområdet thorax og aksil.
2. Kemoterapi: 13-100% af kemoterapibehandlede patienter får senfølger.
Kemobehandlingen giver øget risiko for inflammation og nedsat immunsystem. Kemoen kan påføre centralnervesystemet
store mængder impulser, som kan medføre, at nervesystemet bliver “omkodet” og reagerer hurtigere på impulser udefra.
Deraf en øget sensibilisering. Dette munder ud i kroniske smerter.
Kemoen rammer alle celler i kroppen og passerer også hjernehinderne, som kan beskadige de normale hjerneceller.
Kemoen forårsager også Neuropati; nerveskader /føleforstyrrelser, som giver kroniske smerter i hænder og fødder.
3. Strålebehandling: 2-89% får fraktur efter strålebehandling af f.eks. gynækologisk cancer.
Strålebehandling medfører beskadigelse af knoglevæv (f.eks. ribben) og lungevæv, som medfører nedsat lungekapacitet.
Hjertet rammes ligeledes af strålerne. Strålebehandling øger risikoen for skader på nerver, kar, herunder
lymfesystem og væv.
4. Medicinsk behandling: hormonbehandling /antihormonbehandling forårsager tidlig overgangsalder med blandt andet muskel - og ledsmerter, massiv vægtøgning og hedeture til følge.
Træning
Der er lavet undersøgelser på sammenhængen af fysisk træning og en række kræftformer.
Fysisk træning øger den reducerede muskelmasse, udholdenhed/kondition, balance og knogledensiteten samt reducerer risiko for depression. Alle forhold, som påvirkes negativt i et kræftforløb. Fysisk træning forebygger muskuloskeletale skader og vægtøgning. Overvægt er en risikofaktor for udvikling af lymfødem og fører desuden til højere rate af tilbagefald og ringere overlevelse. I dag er der moderat evidens for at overvægt og inaktivitet øger risikoen for lymfødem.
Hos patienter i behandling med kemoterapi forbedrer fysisk træning konditionen og muskelstyrken samt øger det følelsesmæssige velvære. Det har en positiv virkning på bl.a. træthed, smerter, funktionsniveau og fysisk kapacitet samt kemoinduceret overvægt. Bivirkninger fra kemobehandlingen reduceres ligeledes ved hård fysisk træning.
Træningsformer
Indtil nu har styrketræning primært haft evidens for at være forebyggende og for at kunne forbedre et allerede opstået lymfødem samt generelt i kombination med konditionstræning at være forebyggende for flere kræftformer.
Den seneste forskning tyder nu på, at konditionstræning ( af mere længerevarende og intens karakter under selve udførelsen ) ikke kun nedsætter risikoen for at få brystkræft og kræft generelt, men at der er en større chance for at overleve efter en brystkræftdiagnose. Risikoen for tilbagefald bliver mindre, når der udføres motion i form af konditionstræning som feks. løb eller cykling. Det er under hvert enkelt træningspas, hvor man bliver forpustet og sveder, at en ændring i sammensætningen af blodet sker, og således påvirker kræftcellerne og direkte nedsætter væksten af brystkræft.
Styrketræning for hele kroppen har vist sig at give sundhedsrelaterede fordele, som ikke er opnåelige med aerob træning - konditionstræning. Progressiv styrketræning (PST) giver større anabolske stimuli end aerob træning og betragtes som den bedste træningsmetode til at øge muskulær styrke og udholdenhed. Endvidere kan PST øge knogledensitet, forebygge muskuloskeletale skader, reducere risiko for fald, mindske skrøbelighed og forbedre self-efficacy (tiltro til egen evne til at håndtere en given udfordring ) og depression. På trods af den positive effekt er nogle klinikere tilbageholdende med at anbefale PST som en del af et genoptræningsforløb for denne gruppe, da man mener, at styrketræning kan fører til lymfødem.
Træning og lymfødem
Nyere videnskabelige forskning viser at let til moderat styrketræning forebygger udviklingen af lymfødem. Et
paradigmeskifte, da det modsatte tidligere har været kontraindiceret, fordi det har udgjort en risiko for at
forværre eller fremprovokere et lymfødem.
Studier viser, at styrketræning, to gange om ugen i over et år, har halveret forekomsten af lymfødem, og at
symptomer fra et allerede opstået lymfødem er forsvundet hos to ud af 16 personer i en træningsgruppe.
I det nyeste forskningsprojekt, hvor der trænes med moderat til hård styrketræning, blev der ikke målt større mængde
lymfevæske i den afficerede arm. Samme mængde ekstracellulær væske blev målt hos patienterne, uanset om der blev
trænet let eller tungt. Det tyder på, at der gerne må trænes med høj belastning uden risiko for at forværring af
lymfødemet. Ved træning kan 8-10 gange mere lymfevæske flyttes.
Anbefalet træningsmængde
Der er evidens for, at 30 min. moderat fysisk aktivitet, dagligt eller 3-5 timer ugentligt, har positiv effekt på
både brystkræft, endetarmskræft og tyktarmskræft.
Blot 30 min. moderat fysisk aktivitet minimerer risikoen for tilbagefald med 50 % og bedrer overlevelsen med 50%.
Øges træningen 1-2 gange pr. uge til 90% af maximal ydeevne/puls, øges chancen for yderligere bedring.
- 1-3 timer motion om ugen - 19% mindre risiko.
- 3-5 timer motion om ugen - 54% mindre risiko.
- 5-8 timer motion om ugen - 42% mindre risiko.
- Mere end 8 timer om ugen - 29% mindre risiko.
Forståelsen for vigtigheden af sammenhængen mellem fysisk træning og forebyggelse af senfølger efter kræft er essentiel. Fysisk træning, både udholdenhedstræning og styrketræning med hver deres sundhedsrelaterede fordele, bør ses som et vigtigt redskab og implementeres i alt arbejde inden for behandling af senfølger efter kræft.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/dansk-studie-derfor-kan-motion-bremse-kraeft
http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-forskning-loeb-kan-bekaempe-brystkraeft
