Træningen er for alle patienter uanset diagnose, og som enten er i eller har gennemgået et kræftforløb. Vi tilbyder, at du kan træne i naturen på hold med maksimal 10-12 personer.

Træningen består af alsidig styrketræning af hele kroppen kombineret med gang/ løb. Fysio flow vil indgå afslutningsvis i arbejdet med bevægelighed.

Der er fokus på dit specifikke behov afhængig af hvilken operation, du har gennemgået. Vi bruger primært egen kropsvægt og naturen i styrketræningen.

Underviserens mål er, at du lærer din krop at kende igen efter en meget forandrende proces, og at du føler dig stærk og har det godt i din krop. Din kondition, styrke og bevægelighed generelt af hele kroppen øges samt evt. lymfødem vil løbende kontrolleres.

Undervisningsdag:
Mandag kl. 18.20-19.20
Sted:
Fruens Bøge
Forløb:
6 uger, 1 gang ugentligt.
Datoer for perioden oplyses ved tilmelding
Pris:
660,00 kr. (tilskud fra ”danmark”)
Praktiske informationer
Tilmelding:

Du kan kontakte AS Fysioterapi på mail: lnfo@asfysioterapi.dk eller på tlf. 63111159/50562699 ( Pia ). Der er mulighed for løbende tilmelding.

Aflysning:

Der aflyses i tilfælde af meget dårligt vejr og tilbydes træning en anden mandag. Aflysning forgår via sms eller mail.

Du må meget gerne melde afbud til underviseren ved fravær.