Fysioterapeuten behandler lymfeødempatienter. Fysioterapeuten er uddannet specifikt i lymfedrænage og behandling af lymfeødem hos kræftpatienter. Behandlingsmetoden kan ligeledes anvendes ved traumer/sportsskader og ved postoperativt ødem.
Forløbet hos fysioterapeuten starter med en grundig undersøgelse og samtale, hvor fysiske og psykiske faktorer afdækkes. Behandleren har god forståelse for både de fysiske og psykiske forandringer, som opstår i forbindelse med en kræftdiagnose og kroniske følgegener såsom lymfeødem.
Fysioterapeuten benytter sig af en specifik behandlingsteknik ad modem Føldi, der består af manuel lymfedrænage og instruktion i hudpleje. Dette kombineres med bandagering, relevant øvelsesterapi og individuel vejledning i drænage og bandagering af patienten selv.
Kræftpatienterne er særligt udsatte for at udvikle et kronisk lymfeødem kort efter en operation eller strålebehandling, hvor dele af lymfesystemet fjernes eller beskadiges, men det kan også udvikle sig efter flere år. Jo tidligere, man kommer i gang med behandling jo større er chancen for, at lymfeødemet kan kontrolleres og holdes nede i første stadie og dermed være mindre generende. Det kan være en god ide at overveje forebyggende lymfedrænage.
Synlige tegn på lymfeødem kan være:
- Synlige hævelser efter fysisk belastning, men som aftager igen under hvile (i løbet af natten)
- Sko og fingerringe, der strammer
- En fornemmelse af spænding, øget tyngdefornemmelse og stivhed
- Smerter eller ømhed
- Mere tør hud
Behandlingen har en positiv effekt på hævelser i arme, ben, underliv, hoved og hals samt nedsætter ubehag og besvær i hverdagen.
Fysioterapeuten har ligeledes specialiseret sig i behandling af brystopererede kræftpatienter. Læs mere under behandling af brystopererede.